Tovværket springer altid, når det er mindst belejligt. Præcis når bølgerne er højest og vinden er kraftigst, eller under kapsejlads, når tovet bliver presset lidt ekstra

 

Selvom brudstyrken på tov ofte langt overgår hvad der er brug for, kan det alligevel gå galt. Det sker fordi fibrene i tovværket gradvist bliver svagere. Liros har testet et 15 år gammelt stykke tov i deres testbænk. Det havde mistet 90% af sin oprindelige brudstyrke, selvom strømpen så fin og pæn ud.

Du bør derfor overveje at skifte nogle af de gamle fald, inden det giver ubehagelige overraskelser.

 

3 tegn på slid

1: UV og saltvand er hårdt for tovet. Derfor kan det også tydeligt ses på farverne i tovværket. Har det siddet meget i sollys, vil det være falmet og gråt. Et tov der jævnet ud i farverne gennem årene, er ofte meget mere slidt, end det ser ud til.

2: Selvom et godt brugt stykke tov er behageligt, fordi det får en ulden overflade med tiden, er det måske ikke så godt. Knækkede polyesterfibre giver nemlig ofte denne effekt.

3: Strømpen strækker sig normalt mere end kernen. Men konstruktionen af tovet skal gerne holde sammen på det, når der er tryk på. Glider strømpen for let og kan aflasteren ikke længere holde det, er kernen og strømpen måske "vokset fra hinanden". 

 

Forlæng levetiden

Der er mange måder at forlænge levetiden. Tag dem ud af masten om vinteren og vask dem i ferskvand. Hæng dem derefter et tørt sted vinteren over. Derudover er det en god idé at takle og brænde enderne, når de begynder at flosse. 

Du skal selvfølgelig sikre dig at alle splitter og skarpe genstande på båden er tapet til. Bare en lille lus i strømpen vil give tovværket en væsentligt kortere levetid. 

 

Der kan også være andre grunde til at skifte gamle fald ud. Sejlegenskaberne kan forbedres kraftigt med nyere fald, der strækker sig mindre. Et fald der giver sig, når der kommer pres på, vil bevirke at sejlet bliver dybere, når man har mindst brug for det. Det samme gælder rebeliner og udhal.

 

Hvilket toværk skal jeg vælge?

Skal du investere i nyt tov er der nogle ting som du bør overveje. Dine sejls kvalitet og dine ambitioner er nok det vigtigste. Har du investeret i gode formstabile sejl, nytter det ikke noget at faldet giver sig som en elastik. Omvendt har du måske nogle ældre sejl, hvor faconen efterhånden er ligemeget, kan du sagtens bruge et polyesterfald. 

Vælger du et godt fald, skal du kigge dig godt for. Et Dyneematov er ikke bare et Dyneematov. For at lave nogle billigere liner, bruger producenterne mindre af det dyre (Dyneemakernen). Den letteste måde at sammenligne dette, er ved at se på tovets brudstyrke. Dyneema har kun én producent og sælges i kilopris til toværksproducenterne. Derfor er det kun mængden der kan skrues på, nr der skal laves billigere tov. 

Herunder er et eksempel på en god polyesterline og en Dyneemaline.

 

Liros herkules fald hvid/ blå  6mm

Faldtov Herkules Hvid/blå

Fra 11,00 DKK
Køb online
Liros dynamic plus hvid/grøn 6mm

Dynamic Plus 2004 Hvid/grøn

Fra 21,00 DKK
Køb online

 

Du er velkommen til at kontakte Palby Marine på 75881311 og få oplyst nærmeste Liros forhandler.

 

Se Vores Sortiment af Liros tov HER