Udveksling af tovværket

Er du i tvivl om hvilken udveksling der skal til i dit skødesystem eller trimline? Her er en oversigt over forskellige udvekslings metoder.

Når man sejler for sejl er der en lang række snore og trimsystemer som skal kunne håndtere sejl optimalt. Her skal udveksling og hjælpemidler være afstemt nøje, så man kan huiv tilpas hurtigt og med den rette kraft. Når man laver udveksling på tov er det ligesom at sætte en gearing på. Hver gang man sætter en ekstra gearing bliver det lettere at hive, men man skal hive tilsvarende længere, for at få den samme effekt som før. 

Udveksling på storskøde

Et storskøde bruges til at styre bommen på storsejlet. Der er mange muligheder for hvordan dette kan løses, men på mindre både ser man oftest en såkaldt trippleblok i hver ende. Én på bommen og én på dørken, eller løjgangen i båden. Den nederste har så frølår på, således at tovet kan låses. 

En anden type, som oftest ses på større både, kaldes en tyskerskødning. Her bruger man spillene til at styre skødet og har derfor ikke brug for den samme udveksling, da spillet tager den opgave. 

Andre udvekslinger

Andre steder man bruger udvekslinger ofte kan være på hækstag eller på kicken. Her afhænger det igen af hvilke beslag man har til rådighed og hvilken kraft der er krævet. 

Se herunder en række forskellige udvekslinger, samt hvor stor gearingen er på de enkelte principper. 

 

 

 

Bådudstyr og marinetilbehør til danske sejlere