Service af Andersen Spil

Et Andersen spil holder ofte længere end båden. Men hvordan sikrer du at det kører optimalt? Læs her hvordan du servicerer dit spil.

En gang om året kan det være en god idé at løfte spilkoppen af og give spillet et lille eftersyn. Det sikrer at du får optimal performance og et minimum af friktion af spillet. Dermed bliver armene knap så lange, når der skal vendes eller hives sejl op.

Andersen Selftailing 40 ST

I denne vejledning tager vi udgangspunkt i et 40 Selftailing spil, som er et af de mest almindelige spil i Danmark. Der er lidt forskel fra størrelse til størrelse og fra model til model. selvom spillene ligner hinanden på ydersiden, er det nemlig ikke ensbetydende med at de er ens indvendigt. Men princippet for service er den samme.

Den primære service ligger i at få renset alle dele og givet dem nyt fedt i de rigtige mængder. Alt afrensning skal ske med rensebenzin. Det efterlader nemlig ikke andre smørremidler, hvilket er vigtigt. Som fedt bør du bruge Andersen Spilfedt. Den bliver ikke hård og grynet, som andre fedt-typer kan have tendens til, når det bliver udsat for saltvand.

Andersen spilfedt 75 gram
På lager På lager
DKK 119,00
Andersen service kit 1 spil 12st, 28st -10.2005 & 40st
fra
DKK 289,00
 
Det er altid en god idé at have en papkasse ved sin side, når man går igang. En båd har mange steder, som skruer og fjedre kan ende og når delene er fedtede, kan det give mærker på eksempelvis teakdækket.
 
Længere nede er en video, men har har du lige hvordan man skiller det ad i steps.
 

1:

Fjern umbracoskruer i toppen.
 

 

2:

Løft spilkoppen et par centimeter og fjern armen til selftaileren
 

 

3:

Løft spilkoppen helt af.
 

 

4:

Sæt er spilhåndtag i akslen og løft den stille op. Når den er et par centimeter oppe, støder den imod. Her holder du tandhjulene fase, mens du forsigtigt drejer akslen fra side til side, indtil den kommer fri.
 

 

5:

Nu kan det øverste tandhjul fjernes.
 

 

6:

For at få de nederste tandhjul ud, skal du løfte låseringen op og fjerne rullelejet. 

 

Nu kan alle dele renses i rensebenzin. Tjek samtidigt at alle fjedre og paler er intakte. Når det er renset af, kan du påføre en smule fedt. Bemærk at mængden af fedt skal begrænses. Det hjælper ikke at five spillet mere fedt, end hvad der er nøsvendigt.  

Når det skal samles igen, gør du det på samme måde. Det er kun når trækarmen skal tilbage i at der er lidt forskel. Her skal palerne trykkes ind og så skal man lige dreje den frem og tilbage, indtil den falder helt i hak. 

Selftailer armen skal monteres, så tovet kan løbe frit af spillet. Alt efter om det skal løbe ned på en bænk, eller ned i kahytten, skal armen monteres, så det passer. 

I videoen herunder kan du se hvordan det fungerer og hvor enkelt det er at skille ad.

Hvordan skiller man spilled ad? - Se video

 

Bådudstyr og marinetilbehør til danske sejlere