Hvorfor vælge kapok?

Kapok er et enestående materiale, som plukkes fra de store kapoktræer i de tropiske og subtropiske regnskove og efter endt forarbejdning ligger det i dine hynder i båden.

Hynderne med kapok er langt at foretrække frem for almindelige
hynder med bomuld eller syntetisk materiale. Kapok er nemlig vandafvisende og kan flyde. Ideelt, hvis det regner eller hvis du skulle tabe en hynde i vandet. Palby Marine satser hårdt på at levere de fantastiske kapokhynder til danske
sejlere.

Kapok - lettere end bomuld og blødt som silke

Med en massefylde på 0.35 g/cm3 er kapok den letteste naturfiber i verden. Kapok egner sig ikke til at blive spundet og har i mange år primært været brugt som fyld i puder og madrasser. Idag bliver kapokfibre dog blandet med bomuld og bruges til meget eksklusive vævninger. De superlette fibre gør kapokken usædvanlig lækker og silkeagtig at føle på, deraf navnet "silkebomuld". Kapokfibre er helt hvide eller svagt gyldne. De er meget elastiske og ca. 6 gange lettere end bomuld.

Det regner med kapok en gang om året

En gang om året er kapokbælgen moden. Og noget af den meget lette kapok "flyver" ud - deraf udtrykket "det regner med kapok".
Bælgene med kapokken plukkes af lokalbefolkningen og sælges videre til forarbejdning.

Kapok bliver udvundet af bælgene fra de store kapoktræer "Ceiba pentandra", der gror vildt i de tropiske og subtropiske regnskove.
Kapoktræet anses i mange lande som helligt. Mayaerne kalder kapoktræet for "verdenstræet", da de kan blive op til 70 meter høje og have mellem 300-1000 bælge. Derfor har træet også ofte fået lov til at blive stående ved rydninger i regnskoven.

Kapokkens egenskaber:
Kapok er et 100% økologisk naturmateriale, samtidig er det biologisk nedbrydeligt, da der ikke bruges kemikalier og kunstgødning for at fremme væksten Al forarbejdning og produktion sker manuelt og der er ingen spildprodukter. Co2 udslip forekommer "kun" når kapokken bliver transporteret og det giver dermed en minimal miljøbelastning.

 Kapok suger ikke vand og fugt og sammenpresset kan den bære sin vægt 30-40 gange, hvilket gør at den har en stor opdrift og flyder. Derfor har den også været anvendt i redningsveste.


Kapokhynder tørrer meget hurtigt hvis de bliver våde - når stoffet er tørt er hynden tør.

 Kapokfibre er små voksagtige hule rør med indkapslet luft, som gør at kapok er super isolerende og varmeregulerende, den reflekterer kroppens varme på en behagelig måde og man mærker hurtigt effekten, når man sidder på en hynde med kapok.

 

Fibrene indeholder et bitterstof, der virker antibakterielt og anti-mikrobielt, så svampesporer, bakterier og husstøvmider har svære levevilkår i kapokken.

 

Bæredygtighed:
Kapoktræet er vildtvoksende og et rent naturprodukt, det er endnu aldrig lykkes at dyrke kapoktræet kommercielt, hvilket gør det unikt.
Det kan høstes en gang om året, år efter år. På den måde har lokalbefolkningen i områderne, hvor træerne vokser, en ekstra indtægt, der opmuntrer dem til at bevare kapoktræerne. Kapok høstes fra kapoktræet uden at fælde det og sikrer altså befolkningen en løbende indtægt.

 

Vanskelig proces - unikt produkt:
I dag er kapok imidlertid ikke særligt udbredt pga. den vanskelige proces med at plukke frøkapslerne og herefter sortere kapokken manuelt. Men Palby Marine får produceret kapokhynder i Thailand, da de har så unikke egenskaber at de ikke er til at komme udenom for sejlerne. En hynde der ikke suger vand og fugt, som er antibakteriel og oven i købet kan flyde hvis den skulle ryge overbord er jo lige hvad sejleren har brug for.

Kapokhynde produktion:
I en lille landsby 3 timers kørsel nord for Bangkok producerer Palby Marine sine kapokhynder.
En stor del af landsbyens kvinder er tilknyttet produktionen. Før det var de arbejdsløse. Så produktionen er en stor gevinst for landsbyen. Sækkene med kapokbælgene sorteres, kapokken renses for de små frø og urenheder, hvorefter den stoppes i hyndebetræk. Denne proces foregår under net udenfor, da den lette kapok ellers flyver væk. Betrækkene syes nu sammen og færdiggøres i systuen. Herefter bankes hynderne, så kapokken falder på plads i hynden og er så klar til salg.På systuen produceres ca. 250 enkelt kapokhynder om dagen.

 

Kapokhynder fra Palby Marine:

Enkelt: Vejl. pris 139,-
Dobbelt: Vejl. pris 279,-
Hyndernes str.: 48 x 40 x 7 cm Fra 2011 introduceres en serie der er halvt så tykke (ca. 3 cm), da de fylder mindre. Brugskunstfirmaet "Pure Culture" introducerer et program af havehynder i kapok fra sommeren 2012.

Bådudstyr og marinetilbehør til danske sejlere