5 gode vintertips til sejleren

Når vinteren virkelig sætter ind, sker der ting i båden som kan få store konsekvenser. Det sker uden advarsler og ofte opdager man det først i foråret.

 

Det er nemlig vand der er den suverænt største
trussel. Selv den mindste smule i et rør kan skabe revner. De sidste 2 år har
vi solgt rigtig mange brusehåndtag til cockpitbrusere. I feks. cockpitbrusere kan der nemlig ligge
vand inde i håndtaget og det flækker så snart der kommer frost. Husk nu at afmonter det inden frosten kommer,
så er du sikker.

Vandssystemet

Et andet sted hvor vand skaber endnu dyrere skader er i varmtvandsbeholdere. Er man ikke meget omhyggelig
med at få tappet alt vand af, vil beholderen blive utæt. Det er vigtigt at
pumpe systemet tomt for vand, derefter at afmontere til- og afgangsstudse på
vandpumpen. Det samme ser vi med lænsepumper og i bundstykkerne i toiletterne.
I toilettet kan man hælde kølervæske i, da det er svært at få tømt helt for
vand. Dog skal kølervæsken være af nyere dato, da de typer der blev brugt før i
tiden var så kraftige at de æder pakningerne i toilettet.

Kølesystemet

Det er vigtigt at skylle motorens kølesystem igennem med en passende blanding
af kølevæske og sørge for at søvandsfiltret er tømt for vand.

Udluftning

Generelt skal man sørge for at have god udluftning i båden. Der skabes meget
kondens i løbet af vinteren, hvilket kan skabe mug og dårlig lugt. Det er altid
en god idé at tømme båden for tekstiler og madrasser, så man undgår at de suger
fugt til sig. En simpel lille fugtfjerner kan fjerne rigtig meget kondens men sørg nu alligevel for at få tømt båden. 

Varme

Vil man gerne holde båden fri for frost kan selv små varmekilder gøre
underværker. Vi har små varmerør som ved bare få watt kan
holde båden over frysepunktet.

Strøm

Sidst men ikke mindst er det en god idé at holde sine batterier ladet op, da de ellers kan
falde sammen i løbet af vinteren. Det kan være utrolig svært at få gang i dem
igen, hvis de bliver afladet. En god C-tek lader kan overvåge batteriets
beskaffenhed og sikre optimal opladning uden at overlade batteriet.

Ønsker du at læse mere om vores batteriladere og hvordan du kan være god ved din batteribank vinteren over så har du linket her 

Bådudstyr og marinetilbehør til danske sejlere