Gummibåde

Vi har solgt og markedsført Aquaquick gummibåde i over 15 år, og solgt op imod 10.000 gummibåde og ribbåde gennem årene. Aquaquick er derfor idag en af den mest gennemprøvede og solgte gummibåde i Danmark, hvilket er din garanti for et kvalitetsprodukt.

Bådene producerer vi på en af verdens største fabrikker og den er certificeret med ISO 9001, ISO 6185 og CE. Alle bådene gennemgår en omfattende kvalitetskontrol inden de forlader fabrikken, så kvaliteten er i top.

Valg af gummibåd

Når man skal vælge ny gummibåd er der flere faktorer som er vigtige at tage højde for. Det primære er stabiliteten. Fast trædørk med oppustelig køl giver en væsentlig mere stabil båd, end oppustelig dørk eller en lamel dørk. Det kan være en stor fordel, når man eksempelvis går ombord i båden. Omvendt tager et lidt længere tid at puste båden op. 

Alle vores både er lavet i høj kvalitet, men findes i forskellige tykkelser og til forskellige formål. Generelt set er vægten afgjort af tykkelsen på det PVC der er brugt til båden. Ønsker man en let båd har vi forskellige Light udgaver, hvor der har været fokus på at båden skal være let at håndtere, når den ligger i en taske.